· Gratis fastnetopkald med Nokia N95 og Freecall.com
For halvanden måneds tid siden indkøbte jeg mig en Nokia N95, som jeg har haft stor glæde af lige siden. Min nummerportering fra Sonofon til 3 går først igennem i morgen, så indtil videre har jeg rendt rundt med to telefoner - jeg ser frem til endelig at kunne lægge min Sony Ericsson W800i i skuffen sammen med de andre telefoner, der har måttet lade livet for teknologiens fremskridt.
Men, alt dette er reelt set ligegyldigt, for dette skulle jo gerne være en hurtig guide til opsætning af Freecall.com på N95, så man får mulighed for at ringe til specielt rare priser.
Jeg har valgt Freecall.com, da de har gratis opkald til fastnetnumre i Sverige og Irland, hvor jeg har familie og svigerfamilie. Desuden tilbyder de også gratis opkald til fastnetnumre i Danmark og billige opkald til Ukraine, hvor min far bor.
Opsætning hos Freecall.com
Oprettelse af en bruger hos Freecall.com er første punkt i processen. Man kommer ikke uden om at downloade deres software og oprette brugeren der igennem - har man ingen planer om at foretage opkald via computeren, kan man dog afinstallere programmet efter oprettelse.
Log dernæst ind på Freecall.com med den nyoprettede bruger, for at sikre at alt virker.
For at kunne ringe gratis, skal der indsættes penge på kontoen - det lyder måske mærkeligt, men sådan er reglerne. Indsætter du 10? på kontoen, får du 90 "free days", altså 90 dage med gratis opkald til de destinationer, der er markeret med FREE* på prislisten. Du behøver dog ikke indsætte penge på kontoen for at teste systemet - uden penge på kontoen, kan du ringe gratis 1 minut af gangen.
Opsætning på Nokia N95
Selve opsætningen foregår under Tools -> Settings -> Connection. Her vælger du først punktet SIP Settings. Jeg har oprettet tre profiler, én for hvert sted jeg gerne vil kunne forbinde til Freecalls server. I stedet for at gennemgå hvert enkelt punkt metodisk, har jeg taget en række screenshots.
Lidt uddybning af de lange tekster, der ikke kan læses på screenshots:
Public user name: sip:<freecall-brugernavn>@freecall.com
Registar server address: sip:sip.voiparound.com
Med det på plads skal du omkring punktet Internet tel. Opret en ny profil og tilknyt SIP Profiles til den.
For at forbinde til Freecalls server skal du omkring menupunktet Internet tel.
Nu til at foretage opkaldet - indtast et nummer, f.eks. +45 8080 8080 (TDCs kundeservice), vælg Options og vælg Internet call.
Jeg disconnecter altid efter hvert opkald, da der ikke er nogen grund til at opretholde forbindelsen til Freecall.com og bruge batteri på det. Da forbindelsen går via WiFi, trækker det en pæn del strøm. Disconnection foregår også via menupunktet Internet tel.
Og det er sådan set det. :) Spørgsmål kan stilles via e-mail, adressen står nederst i højre side.
· Kommentér
Og husk, alle felter skal udfyldes.













· Kommentarer
freecall
Hvis jeg kun ringer FREE*, hvad bruges pengene til? connection gebyr? og hvad med de næste 90 dage, ny indput med penge?Eller er det det samme beløb som står? Hvad er WiFi? Er komplet begynder i pc og net verdenen. Derfor disse ?mål. Mvh shakti